Hvad skal du være opmærksom på?

Vær opmærksom på ændring i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke.

Opstår disse ændringer kræver det nøjere undersøgelse hos en læge.

Gå systematisk frem. Få gerne et familiemedlem eller en ven til at hjælpe med at tjekke de områder af kroppen, som er svære selv at se. Brug alternativt et spejl. Husk at tjekke hårbunden, neglene og fodsålerne.

Hvis du finder modermærker, som passer på mindst ét at ABCDE-punkterne, er det vigtigt at du kontakter din læge. Man kan ikke se på hudens overflade, hvor dybt modermærkekræft spreder sig ned i huden. Hvis modermærkekræft er over 1 mm i tykkelse, er der risiko for spredning andre steder i kroppen. Hvis der er mistanke om modermærkekræft skal modermærket fjernes mhp mikroskopisk undersøgelse hvor tykkelsen bestemmes.

 

Her kan du se forskellen på sunde modermærker og modermærkekræft. Billeder er dog kun vejledendne. Hvis du er i tvivl kontakt egen læge.

Du kan hjælpe os med, at videre udvikle hjemmesiden og hjælpe andre ved at skrive tilbage hvis hjemmesiden har bidraget til hurtigere diagnose af modermærkekræft hos dig.
Skriv venligst til os på: Info@skincancer.dk

Når du undersøger dig selv for modermærkekræft, skal du tjekke dine mærker efter den såkaldte ABCDE-regel:

A

Assymetry – Modermærket har ujævn form

B

Borders – Modermærkets kant er uregelmæssig

C

Color – Modermærket har flere forskellige farver

D

Diameter – Modermærket er større end 6 mm i diameter

E

Evolving – Modermærket er ikke stabilt, men forandres i størrelse og/eller udseende

FG

Fast Growing – Modermærket vokser hurtig og danner en kupeformet gevækst.

Copyright www.melanom-info.dk (filmene er optaget med støtte fra Bristol Meyers Squibb)

Sunde modermærker:

Modermærke med symmetrisk form
Modermærke med regelmæssig kant
Modermærke med ensartet farve
Modermærke mindre end 6 mm i diameter

Modermærkekræft:

Modermærke med asymmetrisk form
Modermærke med uregelmæssig kant
Modermærke med uens farve
Modermærke større end 6 mm i diameter